ZoomTek Kurser
Lotus Notes kurser - SharePoint Kurser - Domino kurser - XML kurser - ZoomTek


Almindelige Salgs- og leveringsbetingelser, ZoomTek

Kontakt os |  Kursusoversigt |  Print |  Søgning |  Kompetencer |  Sitemap |  Links

Forside

SharePoint Kurser
Lotus Notes Kurser
InfoPath Kurser
Microsoft Server Kurser

Office-pakke Kurser
OpenOffice Kurser

XML Kurser
Grafiske Kurser

Certificering
Konsulentservice
Nyheder
Restpladser
ZoomTek Intranet
Kursusmaterialer







Lotus Notes kurser, Kontaktinformation























Office Kurser
Kurser og Konsulent i Lotus Notes, SharePoint, XML, Web og Office Leverandøren:
Søren Anderson/ZoomTek


1 Indledning
ZoomTek Kurser
Nedenstående almindelige leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem parterne (email eller brev). Disse Salgs- og & Leveringsbetingelser anses som accepteret ved kundens accept af tilbud og efter udsendt ordre-/kursusbekræftelse. Nedenstående punkter gælder i alle forretningsmæssige sammenhænge, over for slutkunder, mellemhandlere, samarbejdspartnere m.m.

2 Priser
ZoomTek Kurser
Alle priser er ekskl. moms med mindre andet eksplicit er nævnt, og under forbehold for stigninger i materialepriser, arbejdsløn og evt. lovmæssige ændringer med mindre andet er udtrykkeligt anført. Ved angivelse af faste priser er disse kun gældende inden for de terminer, der er anført med hensyn til accept- og leveringsfrist.

3. Tilbud
ZoomTek Kurser
Kun skriftlige tilbud er bindende. Alle tilbud er med forbehold for mellemsalg og er gældende to uger fra tilbuddets dato. Såfremt køber ønsker særlige specifikationer, som ikke fremgør af Leverandørens standardspecifikationer, skal disse udtrykkeligt angives skriftligt. Produktionsudstyr, tegninger og lignende, der indgår i grundlaget for et tilbud er altid at betragte som Leverandørens ejendom.

4. Ejendomsret
ZoomTek Kurser
Ejendomsretten til det leverede produkt, og kopier heraf, tilkommer ophavsretsindehaveren. Køber har ingen anden ret end den, der overdrages ved den indgåede købsaftale. Ejendomsretten til leverede produkter tilkommer Leverandøren indtil disse er fuldt og helt betalt af køber. Ejendomsret, copyright og andre rettigheder til produktet tilhøjrer ophavsretsindehaveren, der også har ret til at handle såfremt køber måtte bryde den indgående købsaftale. Leverandøren har fra ophavsretsindehaveren fået tildelt retten til at licensiere produktet.
Såfremt Leverandøren måtte miste retten til at opkræve vedligeholdelses- og eller andre afgifter har ophavsresindehaveren ret til at opkærve disse afgifter. Det er ikke tilladt for køber: at kopiere det leverede software til andet formål end backup og arkivering at gøre det leverede tilgængeligt i nogen form for tredjemand.

5. Ordre - herunder regler for afbestilling af kursus
ZoomTek Kurser
Et køb er endeligt, når Leverandøren skrifligt har bekræftet ordren enten pr. brev eller email, eller når der er sendt kursusbekræftelse ud og kunden ikke inden for 24 timer har afvist denne bekræftelse. Herefter kan ordren ikke annulleres, ændres eller udsættes af køberen uden skriflig accept fra Leverandøren uanset hvor lang tid i forvejen varen er bestilt, og da kun mod betaling af påløbne omkostninger, og mod kontant betaling af varen, der opbevares for købers regning og risiko.

Såfremt kunden først har bestilt kursus jfr. ovenstående er hele beløbet til forfald. Såfremt kunden afmelder ordren skal hele prisen for ordren betales uanset hvor lang tid i forvejen afmelding sker. For lukkede firmakurser kan der afviges fra dette, såfremt det skriftligt er aftalt at bestillingen af ordren kun er foreløbig. Ovenstående forudsætter, at ZoomTek har udsendt skriftlig kursusbekræftelse med pris- og datoangivelse.

6. Levering af fysisk vare
ZoomTek Kurser
Levering sker ab Leverandøren. Enhver forsendelse sker for købers regning og risiko.

7. Leveringstid
ZoomTek Kurser
Leveringstidspunktet er anført i ordrebekræftelsen og er baseret på købers specifikationer af varen ved ordreafgivelsen. Forsinkelse med levering giver ikke køberen ret til at hæve handlen før efter skriftlig henvendlse til Leverandøren om at berigtige forholdet og Leverandøren ikke herefter inden rimelig tid leverer varen. Hvis forsinkelse ved levering skyldes købers forhold, forlænges leveringstiden i det omfang, det efter omstændighederne skønnes rimeligt.

8. Force Majeure
ZoomTek Kurser
Leverandøren hæfter ikke for manglende opfyldelse af sine forpligtelser som følge af force majeure, krig, terror, optøjer, borgelige uroligheder, regeringsindgreb, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud, manglende, mangelfulde eller forsinkede leverancer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft, uheld ved tilvirkning eller afprøvning, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser, valutarestriktioner, mangel på transportmidler eller nogen årsag i øvrigt, som ligger uden for Leverandørens kontrol. og som er egnet til at forsinke eller hindre fremstillingen og levering af varen. Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstædnigheder, udskydes leveringstiden i et tidsrum svarende til hindringens varighed, og leveringen til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare i længere end tre måneder, skal sælger dog være berettiget til at annulere afgivne tilbud.

9. Mangler
ZoomTek Kurser
Leverandøren indestår på nedenstående vilkår for, at de leverede varer er af sædvandlig god kvalitet i henseende til materialer, tolerancer og forarbejdning. Såfremt der inden for et år skulle kunne påvises mangler ved leverede varer, påtager Leverandøren sig efter eget valg enten uden beregning for køber at ombytte den eller de mangelfulde varer ved levering af nye tilsvarende varer til køberen, eller at krediterer køberen for de mangelfulde varer mod returnering af disse. Førnævnte pligter er betinget af, at der straks og dog senest 5 dage efter varens modtagelse reklarmeres skriftligt over for Leverandøren. Leverandøren hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan tilskrives fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage eller i øvrigt forsømmelse hos andre end Leverandøren, eller for usædvangligt eller sædvandligt slid og brug. Leverandøren har for kursers vedkommende altid lov til at sætte ekstra kursister på et hold. Er et vis max-antal kursister blevet aftalt med kunden kan der evt. gives op til 10% kompensation til den allerede tilmeldte kunde. Såfremt Køber ønsker ekstra kursister på et hold skal dette aftales med Leverandør, uanset om der er tale om et lukket eller åbent kursus.

10. Betaling (se også punkt 14)
ZoomTek Kurser
Hvis ingen betalingsbetingelser er anført faktura eller ordrebekræftelse gælder følgende: Netto kontakt senest 8 dage efter fakturadato. Sker betaling ikke rettidigt beregnes rent 2% pr. påbegyndt måned. Hvis købers betalingsevne efter aftalens indgåelse efter Leverandørens skøn forringes væsentligt, ellers såfremt Leverandøren ikke kan opnå debitorforsikring på leveringstidspunktet, kan der forlanges kontant betaling eller sikkerhedsstillelse.

11. Produktansvar
ZoomTek Kurser
Forvolder et af Leverandøren leveret eller monteres produkt skade på person som følge af en defekt ved produktet, hæfter Leverandøren alene i det omfang , ansvaret efter almindelige retsregler kan pålægges sælger.

Leverandøren hæfter ikke for skader på købers eller tredjemands ting, forårsaget af defekter ved det leverede produkt, såfremt den pågældende ting er bestemt til erhversmæssig benyttelse. Leverandørens ansvar omfatter i intet tilfælde driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab påført køber eller tredjemand.

Leverandøren fraskriver sig endvidere ansvar for produkter, hvori indgår materialer leveret af køber og for produkter fremstillet af køber, hvori indgår materialer leveret Leverandøren, medmindre skaden kan henføres til Leverandørens produkt. Såfremt Leverandøren måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand som følge af produkter leveret til køber, er køber forpliget til at holde Leverandøren skadesløs i samme omfang, som Levarandøren ovenfor har begrænset sit ansvar.

12. Licenser
ZoomTek Kurser
ZoomTek benytter ikke piratsoftware. Al undervisning og konsulentarbejde on-site hos kunden eller væk fra ZoomTeks adresse i det hele taget foregår på kundens softwarelicenser. Stiller ZoomTek med maskinpark vil licenserne naturligvis være ZoomTek's.

13. Kursusafholdelse og Konsulentservice
ZoomTek Kurser
ZoomTek forbeholder sig ret til at aflyse åbne kurser, hvis deltagerantal er for lavt. Dette kan ske helt op til kursusafholdese. Tilmelding til åbne kurser er altid forpligtende for kunden. ZoomTek forbeholder sig ret til at afvise eksterne personers overvågning af kurser, herunder videofilming m.m. Optagelse af billeder eller lyd fra kursus er kun tilladt med skriftlig godkendelse fra ZoomTek. ZoomTek medarbejdere eller eksternt tilknyttede konsulenter kan altid deltage i ZoomTek kurser uden forvarsel for kunden. Såfremt en forhandler bestiller et af sine egne standardkurser hos ZoomTek til afholdelse uden for ZoomTeks lokale, er forhandleren ansvarlig for opsætning af maskiner og nødvendig maskinpark. ZoomTek stiller gerne maskinpark til rådighed, men kun efter skriftlig aftale. ZoomTek stiller ingen garanti for kørsel og kapacitet af software på egen maskinpark ved kørsel af sådanne kurser. Al software, der installeres til sådanne kurser køres på enten forhandleren, samarbejdspartnerens eller slutkundens licenser. ZoomTek er ikke ansvarlig for udfyldelse af evalueringsskemaer ved kurser afholdt i fremmede lokaler. Det samme gælder hvis kursister går før tid eller ikke ønsker at udfylde evaluering.

ZoomTek er kun ansvarlig for den aftalte opgave. Heri ligger, at ZoomTek ikke har ansvar for fejl i kundens netværk, operativsystem, hardware eller system i øvrigt som ikke har noget med kurset/konsulentopgaven at gøre direkte. Endvidere er ZoomTek ikke ansvarlig for indstillinger og opsætning på servere herunder rettigheder, versionsforskelle, fejl opstået pga replikering eller andet, som ikke ligger direkte inden for opgavens område. ZoomTek er ikke ansvarlig for at påpege ovenstående. Al forsinkelse eller fejl opstået pga. ovenstående er kundens udgift, herunder hvis ZoomTek har brugt tid på at fejlsøge på ovenstående. Fejlsøgning i kundens system for at få kursussoftware til at fungere vil kunne faktureres kunden.

ZoomTek er endvidere ikke ansvarlig for eksisterende kode, der udøver fejl på kode ZoomTek har arbejdet med, med mindre ZoomTek er blevet gjort skriftligt bekendt med dette før opgavens start.

Såfremt kunden efterfølgende selv har ændret i kode/arbejde som Zoomtek har udført vil ZoomTek ikke rette evt. fejl uden beregning. Vi tager forbehold for sygdom og andre lignende forhold, der forhindrer os i at afholde et kursus. Ved kurser, hvor vi på forhånd har meldt ud med et minimum antal kursister, forbeholder vi os ret til at aflyse, hvis der meldes afbud eller på anden måde ikke indgår betaling fra alle kursister. Lejes der lokale eller holdes kurset on-site forbeholder vi os ret til at aflyse eller skære ned i et kursus, hvis kursusfaciliteterne imod forventet ikke er til rådighed - helt eller delvist. Dette gælder også, hvis lokalet ikke indeholder den lovede tekniske opsætning. Vi dækker ikke tab ved hotelovernatning, transport m.m. i den forbindelse.

Vi tager forbehold for alle tekniske forhindringer - herunder kursuslokale, problemer med udskrivning af kursusmateriale m.m. Med mindre andet er skriftligt erklæret i en kontrakt giver vi aldrig større erstatning end det aftalte samlede provenue for konsulentarbejde. Dette gælder både ved forsinkelse samt ved beskadigelse af udstyr eller software hos kunden, eller hvis ZoomTek imod forventet ikke har været i stand til at færdiggøre projektet. Konsulentarbejde dækker som udgangspunkt kun de forhold som blev aftalt under projekteringen.

Yderligere funktionalitet i et program eller forhold som ikke var kendt af ZoomTek kan ikke uden videre inddrages i projektet inden for den aftalte prisramme. Herunder tekniske forhold (operativsystem, netværk, hardware, enterpriseopkobling m.m.), som ikke var kendt under projektstart. Efter at ZoomTek har godkendt et projekt, forbeholder vi os ret til i en mindre periode at tjekke teknisk kritiske dele af projektet og evt. på baggrund heraf afvise projektet eller forlange genforhandling af projektets indhold. Hvis en omdefinering af projektet derfor vil forringe det færdige arbejde, vil dette resultere i nedslag i den samlet projektpris efter nærmere skriftlig aftale.

14. Betaling
ZoomTek Kurser
Betalingsbetingelser er de på fakturaen skrevne. Såfremt kunden kører med faste betalingsfrister til leverandører udover ZoomTeks betalingsfrister og derfor ikke betaler til tiden, skal ZoomTek gøres skriftligt opmærksom på dette før indgåelse af aftale i særskilt brev eller email. Har kunden således egne betalingsfrister påløber et gebyr på fakturaen svarende til 2% pr. påbegyndt måned beregnet fra fakturadato. Såfremt kunden har fast politik om først at betale regninger 45 dage efter fakturadato, påløber der således et gebyr på 3% af fakturabeløbet. Dette gebyr påskrives fakturaen direkte. Såfremt ZoomTek først gøres opmærksom på kundens betalingsfrister efter udstedelse af faktura påberåber ZoomTek sig ret til at sende særskilt opkrævning for dette beløb + administrationsgebyr på 200 kr. ZoomTek påberåber sig ret til at opkræve et administrationsgebyr på 200 kr., hvis fakturaen skal sendes til scanningsbureau. Dette gebyr vil ikke blive opkrævet såfremt ZoomTek før fakturering er blevet bekendt med at firmaet benytter scanningsbureau, samt er blevet oplyst om EAN-nummer, rekvirent og alle nødvendige oplysninger for fakturering via scanningsbureau.

15. Fortrolige oplysninger
ZoomTek Kurser
ZoomTek garanterer at fortrolige informationer, der kommer til vores viden ikke videreformidles. Dette gælder både mundtlig og skriftlig information, samt data fra diverse it-systemer, medier og andet. Såfremt ZoomTek i en konkret sag bruger samarbejdspartnere til løsning af en opgave vil kunden blive orienteret om dette. ZoomTek skriver gerne under på en fortrolighedserklæring. ZoomTek tager forbehold for tyveri af computerudstyr, hackning af vore systemer samt lækage af information p.g.a. virus, trojanske heste o.l.

16. Hotline efter kursus
ZoomTek Kurser
ZoomTek tilbyder hotline efter sine kurser, hvis det er annonceret i kursusbekræftelsen. Med hotline menes, at kursister kan emaile spørgsmål til pensum til instruktøren inden for rimeligheden grænser. ZoomTek vurderer alene denne grænse. Men dette tilbud giver ikke adgang til fri hotline fremover. Spørgsmål der skrives ind vil blive besvaret hurtigst muligt, og svartiden afhænger af travlhed med øvrige opgaver. Er spørgsmålet ud over pensum eller er spørgsmålet ikke af generisk karakter forbeholder vi os ret til at afvise spørgsmålet. Heri ligger, at vi ikke har mulighed for at svare på forhold, der kræver adgang til kundens computere eller specialinstallation på egne computere eller lignende. Forudsætning for spørgsmål er, at de er pr. mail, at kunden har tjekket interne ressourcer, kolleger, support.afd., google m.m. først. og at ZoomTek kan besvare spørgsmålet uden at være på kundens adresse.

17. Generelt
ZoomTek Kurser
Der tages forbehold for:
  • Force majoure
  • Vejr, sygdom - både egen og i nærmeste familie
  • Forsinkelse af busser/toge/fly m.m.
  • Fejlbookning af hotel m.m. ved on-site undervisning og konsulentservice
  • Tekniske forhold hos kunden omkring operativsystem, netværk, hardwarekapacitet m.m. der vanskeliggør/umuliggør en installation af kursusapplikationer
  • Manglende adgang til systemer hos kunden pga. manglende passwords m.m.
  • Generelle forhold som er uden for ZoomTeks kontrol
  • Defekte/beskadigede CD-rommer, fejl i version på software o.l.
  • ZoomTek skal have adgang til et kursuslokale mindst 1 time før kursusstart. Kunden skal allerede her have opsat maskiner, kunne formidle passwords m.m., hvis kundens udstyr benyttes.

Relaterede artikler:


©Copyright ZoomTek | tlf 4250 5040 | info@zoomtek.dk | webdesign: ZoomTek.dk | Opdateret: 09-08-2010

Valid HTML 4.01 Strict English version SharePoint and Lotus Notes


 

klik ind på ZoomTek Kurser´s hjemmeside - find info om Lotus Notes Kurser, SharePoint Kurser, InfoPath Kurser, XML Kurser og Office Kurser